| Aktivitetshuset |
|
|
I Aktivitetshuset arbejder vi med et anerkendende udgangspunkt og forsøger gennem et indgående kendskab til kursisterne at finde frem til de ressourcer, de har og går ud fra disse. Alle kan være med uanset niveau, idet opgaverne fordeles i teamet på baggrund af de praktiske evner, den enkelte deltager har. Det vil sige, at alle kan være med i samme proces, få en succesoplevelse, og herved opnå en høj motivationsfaktor. Der er tale om særlige tilrettelagte forløb af længere varighed bevilliget af Metodeudviklingspuljen Københavns Kommune. Forløbet har til formål at udvikle og afprøve nye metoder inden for området. I Aktivitetshuset arbejdes der i forløbet med udvikling af en særlig bisiddermodel i forhold til samtaler med læger og andet sundhedsfagligt personale. Aktivitetshuset tilbyder forskellige faglige og praktiske aktiviteter med fokus på borgerens mentale sundhed. Vi bruger også aktiviteterne for at skabe et socialt samvær, og et frirum hvor kursisterne får brugbare og positive oplevelser. Forløb for mænd med minoritetsbaggrund Temaundervisning – samfundsforhold, fysisk og psykisk sundhed, familie, økonomi mv. Forløb for kvinder med minoritetsbaggrund Temaundervisning – samfundsforhold, fysisk og psykisk sundhed, familie, økonomi mv. Du er velkommen til at kontakte os for yderligere information.
|
