Sundhed og aktivering Print

Et helhedsorienteret tilbud til borgere med andre problemer udover ledighed.

Et socialt aktiveringsforløb, der samler trådene og fokuserer på sammenhæng i borgeres liv.

Det kan en borger vælge:

Sidegadeprojektet

Saxogade 92, 1662 København V. Tlf. 33 24 14 50 / 25 37 14 41

Sidegaden er et praktisk arbejdsfællesskab for ledige og frivillige. Vi driver 7 butikker, dyrker grøntsager i vores køkken have og laver praktisk arbejde på gaden og ejendomme. Vi tilbyder sund mad og motion.

SydhavnsCompagniet

Peter Sabroes Gade 1, 2450 København SV. Tlf. 60 40 81 47

Vi er et socialt dydelsinitiativ i sydhavnskvarteret. Her kan borgeren komme i intern praktik i vores Handyteam, Genbrugsforretning, Cafe, Økologiske haveprojekt eller Medborgercenter. Vi har fokus på sundhed - både den mentale og den fysiske.

Østre Gasværk

Willemoesgade 16, kld. 2100 København Ø. Tlf. 39 29 73 11

Østre Gasværks aktive tilbud retter sig mod borgere, der har betydelige angst-/ depressions-/selvværds- og/eller relationsproblematikker, psykiatiske diagnoser og/eller misbrug. Ekstern virksomhedspraktik er en central del af et forløb her, hvor borgere, med vores støtte, får nye perspektiver på deres muligheder.

Klub Fontana

Teglværksgade 22, 2100 København Ø. Tlf. 39 16 09 16

Klub Fontana er et fællesskab for psykisk sårbare unge mellem 18 og 25 år. Vi fokuserer ikke på menneskers svagheder, men på muligheder. Her kan borgeren få personlig coaching, hjælp til afklaring af fremtiden samt tilbud om deltagelse i en meningsfyldt hverdag i sit eget tempo.

Projekt Sultana

Dybbølsgade 41, 1721 København V. Tlf. 33 27 96 11

Vi arbejder med borgere (kvinder) med urdu, tyrkisk eller arabisk som modersmål. Vi tilbyder temabaseret undervisning med emner som sundhed, samfundsforhold og arbejdsmarked. Danskundervisning og gymnastik/bevægelse er en integreret del af alle temaer. Praktikforløb er en mulighed. Alle borgere får tilknyttet en dobbeltsproget kontaktperson.

Aktivitetshuset

Skyttegade 7, 4. sal, 2200 Købehavn N. Tlf. 35 34 72 42

Et tilbud på Nørrebro til dig, der har en anden etnisk baggrund en dansk. Vi har et kursus for mænd og et for kvinder. Kvinderne tilbydes undervisning i sundhed, motion, sprogstimulering, samfundsforhold, håndværksopgaver og andre praktiske opgaver.

Formål

Vi henvender os til borgere, der udover ledighed har andre problemer og har svært ved at få overblik over deres situation.

Vi tilrettelægger sammen med borgeren et forløb. Vores aktiveringsforløb indeholder bl.a. individuelle samtaler, praktisk arbejde, sund kost og motion, undervisning og gruppeforløb samt virksomhedspraktik. Vi hjælper borgeren med at få styr på sine aktuelle sager i kommunen og tilbyder at gå med borgeren til møder med sagsbehandlere. Vi kan også være bisidder ved læge- og hospitalsbesøg.

Forløb begynder den 1. januar 2010 og løber frem til den 31. december 2010. Vi har løbende tilmelding.

 

Flora Ghosh - Sekretariatschef

Tlf.: 33 27 96 01, mobil: 60 61 98 20

Email:  This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it